Østjylland ligger på lavaklump
Geologer kan nu påvise, at Østjylland ligger oven på en gigantisk lavaklump. Undersøgelserne kan bane vej for nye oliefund.
Østjylland hviler på en gigantisk klump af størknet lava. Det viser de første resultater fra en storstilet kortlægning af Jyllands dybe undergrund, der skulle teste nye teorier om Jyllands vulkanske fortid.
Geologer fra Center for Integreret Geofysik ved Københavns Universitet sprængte i foråret 2004 tre tons dynamit fra borehuller i Jylland. Trykbølgerne fra eksplosionerne blev opfanget af seismografer sat op med 600 meters mellemrum tværs over Jylland.
Undersøgelserne fortsætter til efteråret. Men allerede nu har undersøgelserne vist, at det midterste Jylland hviler oven på en enorm klump af størknet lava.
- Vi har fået bekræftet teorien. Det centrale Jylland hviler på en magmablok, der er mindst 40.000 kubikkilometer stor. Måske er den gigantiske blok af størknede bjergarter, der ligger på en linje fra Århus Bugten og helt op til Nordsøen, i virkeligheden 120.000 kubikkilometer
stor, siger centerleder, professor Hans
Thybo fra Center for Integreret Geofysik.
/ritzau/
LÆS OGSÅ:
Søger" target="_blank">http://tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=7890">Søger efter olie under Århus Bugt (18/5-2004)
Bombe" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/news_show_s.asp?newsID=7955">Bombe i bugten var en fuser (26/5-2004)