Østjyder fanget i katastrofeområde
Flere østjyske rejsebureauer har travlt med at lokalisere de 500 rejsende som befinder sig i de jordskælvsramte områder i Asien.
Det århusianske rejsebureau Hannibal Tours har i øjeblikket travlt med at komme i kontakt med de omkring 300 rejsende man har i katastrofeområdet. Ved middagstid var det endnu ikke lykkedes at komme i kontakt med alle.
-Jeg har lige talt med en familie der befinder sig i Thailand nu. De savner et familiemedlem og man frygter det værste, fortæller René Andersen, direktør i Hannibal Travel Group.
Også Jysk Rejsebureau har 100 - 200 rejsend i området.
- Vi mangler endnu at komme i kontakt med 20 personer. Mange af vores kunder rejser rundt på egen hånd og vi ved derfor ikke hvor de præcist befinder sig, sagde Jens Borup, rejsebureauchef hos Jysk Rejsebureau ved middagstid til TV2 / ØSTJYLLAND.
TV2 / ØSTJYLLAND har mere om situationen i vores nyhedsudsendelser.