Østjyder blandt verdens rigeste

Det amerikanske magasin Forbes på banen med årets lange liste

Et særdeles veldrevet tøjfirma er årsagen til, at forretningsmanden Anders Holch Povlsen er havnet på listen over verdens rigeste mænd. Det skriver stiften.dk.

Det er magasinet Forbes, der har offentliggjort listen over verdens rigeste personer

Med en formue på 36,6 milliarder kroner ligger Bestseller-ejeren Anders Holch Povlsen, der bor på herregården Constantinsborg ved Aarhus, nummer 271 på listen. Han er den næsthøjest placerede dansker.

Godt købmandsskab og salget af blandt andet en masse dyner har også sikret forretningsmanden Lars Larsen en plads som nummer 435 på listen.

Højeste danske placering på listen er Lego-kongen Kjeld Kirk Kristiansens på en 129.-plads. Hans formue er på ca. 64,5 milliarder kroner, hvilket bare er en brøkdel af formuen hos listens nummer et, Microsoft-stifter Bill Gates, der har en formue på 527 milliarder kroner.

Kilde: Forbes