Organiseret tyveri af cykler
To tyskere anholdt i Århus da de var i gang med planlagt tyveri af en bilfuld cykler.
7. jun 2004, kl. 11:37
Mere end 30 dage gammel
To tyske statsborgere på henholdsvis 34 og 44 år blev i nat anholdt af Århus Politi, mens de var i gang med organiseret tyveri af cykler. I de to tyskeres bil fandt politiet et kort med angivelser af adresser, hvor der var cykler at stjæle. I bilen, en VW Passat, var der desuden tre stjålne cykler.
Cykeltyvene blev opdaget, da de var ved at tage en cykel i Molsgade. Det lykkedes ejeren af cyklen at holde den ene tyv tilbage. Den anden forsøgte at skjule sig i en opgang, hvor han kort efter blev anholdt af politiet.