Opgiver planer om hurtigfærge
Samsø Linien opgiver planerne om at indsætte en hurtigfærge mellem Sælvig og Århus.
28. jan 2005, kl. 11:32
Mere end 30 dage gammel
Samsø Linien har opgivet sin plan om at etablere en hurtigrute mellem Sælvig og Århus.
Rederiet har vurderet, at udgifterne til en ny katamaran-færge og udvidelse af færgelejerne koster så mange penge, at projektet ikke er rentabelt.
Samsø Linien vil dog genoverveje den nye hurtigrute, når den i 2008 skal genforhandle sin kontrakt med Samsø Kommune. Det skriver bladet Søfart.