Onsdag bliver grå men lunere : - Det smager lidt af forår
I weekenden kan temperaturerne snige sig op på 10 grader
De næste par dage bliver med sol i Østjylland. Og det bliver også lunere.
Skal man ud på cykel onsdag morgen ved 06.00-tiden, er der dog stadig grund til at tage handsker på.
Her kommer temperaturerne til at ligge på 1 til 2 minusgrader i hele Østjylland.
Læs også
Det smager lidt af forår
Men vinden går gradvist i vest, og så er det lidt mere fugtig men også lunere luft, der begynder at blæse ind over Østjylland.
Vinden får sendt lidt flere skyer og småregn til området. Men i løbet af onsdagen stiger temperaturerne trods gråvejret til 4-6 graders varme.
- Det smager lidt af forår, selv om det overvejende bliver en gråvejsdag, siger Anders Brandt, fra TV2 Vejret.
Læs også
Lunere luft i weekenden
De kommende par dage kommer der et område med nedbør ned over Østjylland.
Torsdag bliver derfor en dag med tøsne, der kan gå over i regn. Temperaturerne kommer til at ligge på 4-5 grader. Fredag fortsætter i samme rille.
Men så ser det ud til at lidt lunere luft begynder at presse på i løbet af weekenden.
- Så kan vi måske sende temperaturen op på 8-10 grader. Især søndagen ser ganske pæn og lovende ud, siger Anders Brandt.
Øverst kan du se hele vejrudsigten for onsdag og de kommende dage.