Onanist valgte den forkerte kvinde
I stedet for at blive synderligt chokeret noterede kvinden sig nemlig nummerpladen på onanistens bil og anmeldte ham.
3. jan 2008, kl. 10:14
Mere end 30 dage gammel
En bøde for blufærdighedskrænkelse var stort set, hvad en 45-årig mand onsdag fik ud af at lyne bukserne ned på Lystrup Centervej.
Manden sad i en varevogn, og da en kvinde gik forbi bilen og kiggede ind af vinduet, begyndte han at onanere, oplyser Østjyllands Politi.
Kvinden skrev varevognens nummerplade ned og kontaktede derefter politiet, som senere kunne aflægge manden et besøg på Djursland, hvor han bor.