Ok at sprede tosprogede elever
Århus forskelsbehandler ikke børn ved at sprede tosprogede elever, har klagekomité afgjort.
Det var ikke i strid med loven om etnisk ligebehandling, da Århus Kommune inden skoleårets begyndelse sprogtestestede alle nye tosprogede børnehaveklassebørn, og fordelte dem til andre skoler end distriktsskolen, skriver morgenavisen dato.
Tværtimod, så har kommunen handlet helt i overensstemmelse med loven. Det har Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, der er en organisation under Institut for Menneskerettigheder, nu afgjort.
Argumentet for spredningen af de tosprogede elever var fra kommunens side et forsøg på give eleverne det bedst mulige undervisningstilbud. Omtale af den nye sprogtest i pressen fik flere forældre til at klage over testen og den deraf følgende tvangsspredning
Det fik klagekomitéen til at tage sagen op, som altså faldt ud til kommunens fordel.
Et sagligt formål
- Der foreligger ikke direkte forskelsbehandling, fordi såvel sprogscreeningen som skoleplaceringen sker uden hensyn til elevens etniske oprindelse. Der foreligger heller ikke indirekte diskrimination, da hensynet til elevens sproglige udvikling må anses for et sagligt formål, oplyser klagekomitéen. /ritzau/
LÆS OGSÅ:Tosprogede" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=13586">Tosprogede børn skal spredes (9/3-06)