Øget sikkerhed i lufthavn
Forsøg på terrorattentat i England har ført til skærpet sikkerhed i Århus Lufthavn.
Lufthavnen i Århus har sammen med lufthavnene i København, Billund og Esbjerg fået besked på at skærpe sikkerheden i kølvandet på det fejlslagne terroranslag i England.
Det sker, efter at britisk politi torsdag afslørede et planlagt terrorangreb mod flere fly.
- Vi har her til formiddag været i kontakt med de fire danske lufthavne, der flyver til England, og bedt dem om at skærpe opmærksomheden ved sikkerhedskontrollen. Det drejer sig om lufthavnene i København, Århus, Billund og Esbjerg, siger kommunikationsdirektør i Statens Luftfartsvæsen (SLV), Thorbjørn Ancker, til Ritzau.
Ifølge kommunikationsdirektøren har lufthavnene blandt andet fået besked på at tjekke passagerernes håndbagage mere intensivt. /ritzau/
Se mere i TV2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30.