Øget risiko for fødsels-problemer
Kvinder, der har haft svært ved blive gravide, har øget risiko for fødselskomplikationer, viser århusiansk forskning.
30. okt 2003, kl. 09:29
Mere end 30 dage gammel
Kvinder, der har haft svært ved at blive gravide, har større risiko for komplikationer, når de skal føde. Det viser en stor undersøgelse fra Aarhus Universitet.
Undersøgelsen slår fast, at de kvinder, der brugte længst tid på at blive gravide, har større risiko for at føde for tidligt eller få et barn med lav fødselsvægt.
Den italienske forsker Olga Basso fra Aarhus Universitet står bag undersøgelsen, der omfatter 56.000 fødsler.