Øget fokus på tricktyveri: - Jeg er meget, meget glad

Østjyllands Politi gør tricktyveri til et fokusområde resten af 2018, og det skaber glæde hos en butiksindehaver i Rønde

- Jeg er meget, meget glad. Det er det, der har været hele pointen med mit opråb, siger René Povlsen, der er indehaver af Meny i Rønde.

I slutningen af januar lavede han et opslag på Facebook, hvor han udtrykte sin frustration over, at to tricktyve havde været på spil i hans butik på samme dag.

- Jeg blev simpelthen så rasende, og så lavede jeg et opslag på Facebook med et opråb om, at vi skal hjælpe hinanden.

Nu er René Povlsens bønner altså blevet hørt.

- Vi har kunnet se, at antallet er stigende, og derfor har vi valgt at sige, at vi vil gøre noget ekstra ved det, siger Gert Bisgaard, der er vicepolitiinspektør ved Østjyllands Politi.

I februar lavede TV2 ØSTJYLLAND en gennemgang af samtlige døgnrapporter, som Østjyllands Politi havde sendt ud i 2017. Den gennemgang viste, at politiet på 84 ud af 365 dage kunne fortælle om tricktyve.

VIDEO: Tricktyverier er blevet så hyppige, at Østjyllands Politi gør det til et særligt fokusområde i 2018. Du kan høre interviewet med vicepolitiinspektør Gert Bisgaard her.

Cykelpatruljer er i spil

Østjyllands Politi vil ved hjælp af analyser se på, hvor tricktyverierne typisk sker, hvilke gerningsmænd der står bag, og hvordan man kan placere patruljerne ud fra, hvad analyserne viser.

GRAFIK: Tricktyverier i Østjylland fra 2015-2017. 
GRAFIK: Tricktyverier i Østjylland fra 2015-2017. 

Cykelpatruljer er en af mulighederne senere på året, hvor der er mange mennesker på gaden i byerne.

Og selvom politiet altså ikke hele tiden kan være til stede i en mindre by som Rønde, så er butiksejer René Povlsen alligevel fortrøstningsfuld.

- Det giver en trykhed for vores borgere, og det mener jeg også er en af politiets opgaver, siger René Povlsen.

Sådan kan du hjælpe

Vil man hjælpe politiet med at bekæmpe tricktyverierne, så er der nogle forhåndsregler, man kan tage sig, fortæller vicepolitiinspektøren:

- Det er vigtigt, at man er en god anmelder og et godt vidne. Sørg for at lægge mærke til, hvordan gerningsmanden ser ud, og hvor det nøjagtigt er sket. Kig dig gerne omkring efter, om der kunne være nogle overvågningskameraer, så vi kan få et mere nøjagtigt billede af gerningsmanden, siger Gert Bisgaard, vicepolitiinspektør, Østjyllands Politi.

Er man på cykel, så er det desuden en god idé at have sine værdigenstande tæt ind til kroppen og ikke i en kurv, hvor der er mulighed for at tage dem, lyder det.

VIDEO: Tryllekunstneren Sunny laver tricktyveri på kunder i Storcenter Nord.

 

gravid gravide kvinde kvinder barsel barselsorlov fødsel fødsler mave graviditet børn barn baby

Politikere stiller spørgsmål: Online fødselsforberedelse bør kunne tilbydes

Trine Korsgaard (1)

Lejere raser over ejendomsselskab – føler sig snydt og bedraget

Endelave vaccination

Flere vaccine-steder åbnes i Østjylland: Ældre skal hjælpes med andet stik

Coronatest gennem næsen

Positivprocent fra lyntest har ligget under én i to uger

Vaccine dosis.

Dansk efterspørgsel på vaccine-rejser til Dubai: - Det er helt absurd

Hund i sne

Udbredt sne over store dele af landet i nat