Offentliggør billeder af røvere
Århus Politi offentliggør billeder af Føtex-røvere.
Århus Politi vælger nu at offentliggøre billederne af de to pistolbevæbnede mænd, der lørdag røvede omsætningen på 236.000 fra Føtex i Viby Centret. Politiet er kommet i besiddelse af billeder fra en Q8-tank umiddelbart ved siden af centret, og her blev en af gerningsmændene filmet umaskeret to timer inden røveriet.
Røveriet skete, da en pengetransport kom for at hente penge i varehuset. De to mænd holdt chaufføren op, inden han gik ind. De truede med pistol og gik med ham ind i forretningen. Her fik de udleveret de penge, som chaufføren skulle hente.
Politiet har et meget præcist signalement af gerningsmændene. Den ene er en mand af sydlandsk udseende, 18-20 år og cirka 180 cm høj. Han er almindelig af bygning og iført en hvid joggingtrøje med hætte og motiv på bryst og venstre overarm. Han bar rød kasket, forvaskede cowboy- bukser, lyse sko og taler dansk uden accent.
Den anden gerningsmand er dansk, cirka 25 år, 175 cm høj og kraftigt bygget. Han var iført en brun-grå T-shirt og har store flammelignede tatoveringer på overarmene. Efter røveriet løb de ud til en ventende flugtbil ført af en tredje
gerningsmand. Et vidne har set en større
mørk personbil med tre yngre mænd køre
ad Viby Ringvej i retning mod Silkeborgvej.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i
aftenens udsendelser.