Odder vil spare på toiletpapir
Odder Kommune er klar til at straffe børnehaver, hvis regningerne til toiletpapir løber løbsk.
5. okt 2006, kl. 13:25
Mere end 30 dage gammel
Der skæres ind til benet i næste års budget i Odder Kommune.
I alt skal der spares 1,3 millioner kr. på de kommunale indkøb, og for at sikre at der ikke ødsles med pengene, gør kommunen nu klar til straffeaktioner mod institutioner med hang til luksus.
Ifølge Horsens Folkeblad betyder det blandt andet, at daginstitutioner kan blive straffet på bevillingerne, hvis de køber for dyrt toiletpapir eller for dyre bleer.
- Viser det sig, at for eksempel en børnehave køber alt for dyre bleer, vil differencen mellem det dyre indkøb og varerne i vores katalog blive trukket fra deres næste budget, forklarer kommunaldirektør Jesper Hjort til avisen.