Odder Gymnasium vil udvide

Antallet af elever på på Odder Gymnasium er eksploderet. Derfor ønsker rektor en udvidelse for 17 millioner.

Det er åbenbart populært blandt Odders unge, lyse hoveder at gå på det lokale gymnasium. I hvert fald er antallet af elever på uddannelsesstedet steget med det dobbelte siden rektor Lars Bluhme kom til. Derfor ønsker gymnasiet nu at udvide de fysiske omgivelser.

17 millioner kroner mener rektoren, at der skal til for at bygge stedet større. Og de penge har han ifølge Horsens Folkeblad nu søgt staten om.