Nyt teknologicenter i Århus
Århus bliver hjemsted for et kompetencecenter for informations- og kommunikationsteknologi.
12. okt 2006, kl. 13:42
Mere end 30 dage gammel
Rådet for Teknologi og Innovation sætter gang i fire regionale kompetencecentre inden for informations- og kommunikationsteknologi.
Centrene, der får i alt 23 millioner kroner, bliver placeret i Århus, Aalborg, Odense og Sønderborg. De får til opgave at skabe samarbejde mellem virksomheder og de forskere og videnmiljøer, der kan hjælpe virksomhederne til bedre produkter.
- Jeg ser frem til, at de nye centre kan være med til også at løfte virksomheder i udkantområderne, siger videnskabsminister Helge Sander (V).
De fire centre modtager hver 5,75 millioner kroner frem til 2008. /ritzau/