Nyt nederlag til Randers HK
Håndboldkvinderne fra Randers HK inkasserede årets andet nederlag, da kronjyderne onsdag tabte til KIF Vejen.
11. jan 2007, kl. 08:19
Mere end 30 dage gammel
Randers HK er kommet usædvanligt skidt fra start i det nye år.
I sidste uge blev det til et overraskende nederlag på hjemmebane til FCK, og onsdag aften måtte kronjyderne igen forlade banen som tabere. De randrusianske håndboldkvinder tabte skuffende 22-23 til KIF Vejen på udebane.
Randers HK ligger er nu placeret på femtepladsen i kvindernes liga - tre point fra den fjerdeplads, der giver adgang til det eftertragtede slutspil.