Nyt museum i Silkeborg
Et nyt museum vil fortælle historien om, hvordan man producerede papir i gamle dage.
10. jun 2004, kl. 13:10
Mere end 30 dage gammel
Et stykke dansk industrihistorie kommer på museum, når Silkeborg om mindre end en måned får en ny attraktion.
Et nyt museum vil nemlig give de besøgende et indblik i, hvordan man producerer papir, og gæsterne få samtidig mulighed for at afprøve deres egne evner for at lave håndgjort papir på gammeldags vis.
Det nye museum får adresse i lokaler, der var en del af Silkeborg Papirfabrik indtil dens lukning for fire år siden. Stedet får navnet Papirmuseet Bikuben, og det er Silkeborg Museum, der står for etableringen af den nye attraktion. Papirmuseet slår første gang dørene op den 3. juli.