Nye fly fra Århus til København

Flyselskabet Norweigian går fra efteråret ind i konkurrencen om flykunderne mellem Århus og København.

Satsningen kommer til at presse især Cimber Sterling og SAS, da Norwegian mener det er muligt at flyve billigere end konkurrenterne. Det skriver Børsen i dag.

I første omgang satser selskabet på nye flyvninger fra København til Århus og Karup allerede fra september i år, men vil på sigt også udvide til Billund.