Nyd den sidste smukke sensommerdag fredag
De høje temperaturer tager afsked med Østjylland for denne omgang efter fredagen
15. sep 2016, kl. 22:47
Mere end 30 dage gammel
Stort set hele ugen har budt på skyfrit og lækkert vejr, men nu er der udsigt til, at tingene normaliseres lidt, når vi tager i betragtning, at vi er midt i september.
Men først er fredag altså endnu en varm og solrig dag. Selv om temperaturen bliver knap så prangende som de senere dage er der stadig masser at glæde sig over.
Læs også
Ny 25-graders dag på vej i det østjyske
Vi kommer til at ligge på omkring 21-23 grader, og vinden er svagt tiltagende.
Lørdag og søndag ser ganske pæne ud, men her er vi altså nede på mere normale efterårstemperaturer som 17-18 grader.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.