Ny studiechef på Arkitektskolen Aarhus
Den tidligere udviklingschef på Arkitektskolen Aarhus, Kirsten Largren, bliver nu studiechef.
4. feb 2008, kl. 13:12
Mere end 30 dage gammel
Den 51-årige Kirsten Largren er klar til nye udfordringer i sit nye job som studiechef på Arkitektskolen Aarhus.
De seneste år har hun været udviklingskonsulent og senere udviklingschef ved Arkitektskolen Aarhus, hvor hun nu skal være studiechef med ansvar for at styrke studiemiljøet, vejledningen og internationalisering af uddannelsen.
Hun er uddannet arkitekt fra skolen i 1981 og har efterfølgende været rådgiver for virksomheder ved Teknologisk Institut.
Ifølge JP Århus sidder Kirsten Largren desuden i bestyrelsen for Grenå Gymnasium og for Kulturnat Århus.