Ny stadsarkitekt i Århus

Forhenværende rektor for Arkitektskolen blev i dag præsenteret som ny stadsarkitekt i Århus.

Århus Kommune præsenterede i formiddag byens nye stadsarkitekt.

Valget af ny stadsarkitekt faldt på Gøsta Knudsen, der tidligere har været rektor for Arkitektskolen i Århus og i dag er rektor for Danmarks Designskole.

Stadsarkitektens opgave bliver at sikre arkitektonisk kvalitet i store projekter.

Gøsta Knudsen tiltræder 1. august i år.