Ny påsat brand i Viby
Århus Brandvæsen rykkede natten til torsdag ud til endnu en påsat brand i Viby.
12. maj 2005, kl. 10:17
Mere end 30 dage gammel
Kort efter midnat natten til torsdag opdagede forbipasserende, at der var brand i en affaldscontainer ved Electronic World på Ringvej Syd i Århus.
Brandvæsenet fik ilden slukket efter kort tid, og der skete dermed kun skade på selve affaldscontaineren.
I løbet af den seneste tid har der været flere andre påsatte brande i det samme område. Det er derfor meget muligt, at det er den samme gerningsmand, der står bag.