Ny færgerute fra Århus
En ny færgerute kan være på vej mellem Østjylland og Østjylland. Politikere i Århus og Syddjurs er nemlig klar til at kæmpe for en færge mellem Århus og Mols.
Der er ikke langt fra havnen i Skødshoved til havnen i Århus. Nu skal de to havne endnu tættere på hinanden. Den ny færgerute skal fragte turister, pendlere og andre intereserede tværs over Århus Bugten.
Ideen blev luftet af den radikale Århus Rådmand Peter Thyssen. Ideen er ikke ny. Fra 1874 sejlede der passagerfærger mellem de to havne. Senest var det skibet I P Petersen, som stoppede sejlladsen i 1933. Og nu er politikerne altså klar til at få sejlladsen genoptaget. Der er endnu ingen aktuelle planer om, hvornår en eventul færge skal sættes i drift.
Interesserede kan dog allerede nu blive fragtet fra Århus til Skødshoved i sommer månederne. Det 99 årige gamle bevaringsværdige skib "Skødshoved" sejler fra 7. juli hver fredag, lørdag og søndag. Skibet, som sejler fra Europlads, har 4 daglige afgange i weekenden og en hver fredag frem til den 13. august.