Ny biograf til Randers

Nordisk Film Biografer bygger nyt biografcenter på Thors Bakke, som er færdigt i efteråret 2009.

I efteråret 2009 slår Egmontselskabet Nordisk Film Biografer dørene op for et nyt biografcenter på Thors Bakke, også kendt som Thorgrunden, i Randers.

Biografen bliver åbenbart topmoderne og får seks sale og mere end 900 sæder - hvoraf den største sal får 328 pladser.

- Vi har længe ønsket at bygge en ny biograf i Randers, og med placeringen på Thors Bakke har vi fundet det helt rigtige sted i byen. Vi glæder os over at kunne etablere et nyt biografcenter, som vi håber og tror, randrusianerne vil tage til sig, siger adm. dir. John Amund Tønnes, Nordisk Film Biografer, og fortsætter: - byen bliver styrket som filmby, og jeg mener, at vi med dette ambitiøse projekt atter vil bringe Randers op i biografernes Superliga.