Ny æra for skolehjem
Mellerup Skolehjem har været gennem stor genopbygning og udvidelse efter brand for fire år siden.
Med et åbent hus arrangement har Århus Amts institution Mellerup Skolehjem i dag markeret, at genopbygningen efter en omfattende brand i juni 2001 omsider er slut.
Selv om mange af de daglige aktiviteter efter branden måtte foregå i pavilloner, kan forstander Marianne se fordele ved begivenhederne.
- Den positive udgang af branden er, at vi har fået mulighed for at etablere nogle velfungerende afdelinger, hvor man kan opdele rummene efter forskellige gruppers behov, fortækker hun.
Sammen med instandsættelsen har skolehjemmet fået moderne it-faciliteter og en ridehal. Desuden er der bygget to nye boenheder til børn, så der i alt kan bo 41 børn på stedet.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.