Ny 25-graders dag på vej i det østjyske
Sensommeren har taget godt fat, og den slipper ikke endnu
14. sep 2016, kl. 23:01
Mere end 30 dage gammel
Der er folk på stranden igen, og shorts og sommerkjoler er synlige i gadebilledet.
Vi er midt i september, men den sommer, som mange nok følte sig en anelse snydt for i løbet af juni, juli og august tager nu en anelse revanche.
Læs også
Sommer i september: Stranden er genåbnet
De flotte dage fortsætter nemlig torsdag, hvor højtrykket østpå stadig pumper varm luft ind over Østjylland.
Selv om datoen torsdag hedder den 15. september kommer der altså det, man i meteorologisk forstand kalder en sommerdag, med temperaturer der kan nå helt op på 25 grader.
Læs også
Ebeltoft får havbad ved skudehavnen
Fredag bliver også med pænt vejr, dog ikke helt samme flotte temperaturer, og så falder temperaturen i weekenden.
Se hele vejrudsigten i videoen øverst i artiklen.