Nu siger vi snart farvel til efterårsregnen
Meteorologerne lover mere solskin i den kommende periode
24. sep 2015, kl. 18:57
Mere end 30 dage gammel
Efter nogle regnfulde dage er der fra weekenden udsigt til, at østjyderne kan pakke paraplyerne væk og igen nyde solen.
Fredag begynder formentlig med tørvejr, men senere på dagen er der risiko for byger de fleste steder.
Når fredag er overstået, er der til gengæld udsigt til nogle fornuftige dage rent vejrmæssigt.
- Det bliver den sidste dag, hvor der kommer regn over Østjylland i lang tid, lover TV 2 Vejrets Andreas Nyholm i TV 2 | ØSTJYLLANDs vejrudsigt torsdag aften.
Dagtemperaturerne kommer i den kommende periode op på 16-18 grader, hvilket er ganske pænt for årstiden.
Se den østjyske vejrudsigt i videoen øverst i artiklen.