Nu er det slut med at kalde fængselsbetjente for luder og møgsvin
Dagligt overfuses fængselsbetjente af indsatte i fængsler og arresthuse. Men nu siger Kriminalforsorgen stop. Fremover risikerer indsatte nemlig at ryge i strafcelle, hvis de taler grimt
- Bøsserøv, nazi-svin, møgdyr og jeg knepper din søster.
De hårde ord kommer fra Brian Hedensted, som er fællestillidsrepræsentant for fængselsbetjentene i Midt- og Nordjylland. Ifølge ham repræsenterer de blot et lille udpluk af de udbrud, som fængselsbetjentene får kastet i hovedet af indsatte i de østjyske fængsler og arresthuse. Her er grove bemærkninger og direkte verbale trusler ganske enkelt blevet hverdagskost.
- Det er en møg ubehagelig oplevelse at skulle have en spand lort kastet i ansigtet, bare fordi man passer sit arbejde, siger Brian Hedensted.
Tonen er blevet hårdere
Fællestillidsmanden kommer jævnligt rundt i samtlige arresthuse og fængsler i regionen. Han oplever, at tonen er blevet hårde de seneste år, og det kan få alvorlige konsekvenser for personalet.
- I værste tilfælde, når man år ud og år ind møder ind og skal svines til, så kan sådan en bemærkning jo være det, der er dråben, som får bægeret til at flyde over, og så kommer man måske ikke på arbejde dagen efter, siger Brian Hedensted.
Risikerer isolation for grimt sprog
Fremover skal de indsatte dog tænke sig godt og grundigt om, før de åbner munden. Kriminalforsorgen vil nemlig nu sætte en stopper for den grove tone.
Fra den 1. september indfører de derfor skærpede retningslinjer for sprogbruget. Det betyder, at indsatte ryger tre til fem dage i strafcelle, hvor de isoleres, hvis de verbalt overfalder en betjent.
Læs også
Brian Hedensted tvivler dog på, om det er vejen frem.
- Det er et godt signal at sende til de indsatte, at de skal tale ordentligt, men jeg tror bare ikke på, at det har nogen effekt reelt, siger fællestillidsrepræsentanten.
Frygter øget arbejdsbyrde
Selvom Brian Hedensted mener, der er hårdt behov for at rydde op i sprogbruget, ser han flere problemstillinger ved det nye tiltag.
- Har vi strafceller nok til at opbevare de indsatte i strafceller, og hvem skal håndtere alt det ekstra arbejde, der kommer ud af, at de er i strafceller? Det kommer til at blive en opgave, der bliver pålagt et personale, som i forvejen er rigtigt presset, siger han.
Hos Kriminalforsorgen ser de dog lidt anderledes på et eventuelt pres på antallet af strafceller.
- Udviklingen følges nøje og det gør sig også gældende for behovet for strafceller. Vi har før indført tiltag, der gav et øget pres på strafceller, og jeg er sikker på, at vi igen kan løse den udfordring i praksis, siger Lars Rau Brysting, som er chef for Koncern Sikkerhed i Kriminalforsorgen.
Han tror på, at betjentene vil være i stand til at løfte den nye opgave.
- Jeg ved, at vores fængselsbetjente er hårdt prøvet og gerne vil have mere tid. Selvfølgelig bliver der noget arbejde i forhold til at skrive rapporter og afholde disciplinærforhør, men det er desværre et vilkår i dette projekt og en del af lovgivningen. Vi kommer derfor også til at følge nøje med i, hvordan det går, og om projektet har den fornødne effekt, siger han.
Lars Rau Brysting fortæller desuden, at skærpelserne ikke kommer til at stå alene. De er derimod en del af en række initiativer, der tilsammen skal nedbringe episoder, hvor fængselsbetjentene udsættes for vold og trusler.
Læs også
Flere af dem skal være med til at lette og professionalisere arbejdsbyrden for betjentene. Det gælder blandt andet indførelsen af kropsbårne kameraer og nye retningslinjer for visitationer og urinprøver, som fremover i højere grad skal benyttes, når betjentene har en reel mistanke til en indsat.
Relationen er vigtig
Brian Hedensted mener, at den nære kontakt og dialog med de indsatte er løsningen på at ændre tonen inden for murene, men det bliver der ikke tid og ressourcer til, hvis betjentene nu skal til at straffe de indsatte, der taler grimt.
Ifølge Lars Rau Brysting fra Kriminalforsorgen kommer det nye tiltag dog ikke til at gå ud over fokusset på forholdet mellem indsatte og betjente.
- Relationsarbejdet er vigtigt, men vi er bare ikke i en situation, hvor vi kan fokusere ensidigt på én løsning. Selvfølgelig skal indsatte og personale indgå i en relation, og det er skrevet ind i materialet, at indførelsen af de nye regler skal ske i dialog mellem indsatte og personale, så begge parter ved, hvad det indebærer, siger han.
På trods af en stor stigning i voldsomme episoder i Enner Mark Fængsel i Horsens mødte flere håbefulde unge op til rekrutteringsmøde i september sidste år: