Nordjyder vil stjæle Vestas-jobs

Nordjyllands Amt vil overtale Vestas til at placere nyt forskningscenter i Aalborg i stedet for Århus.

Fra nordjysk hold gøres der nu et forsøg på at trække et stort forsknings- og udviklingscenter med op til 500 arbejdspladser inden for vindenergi til Aalborg.

Initiativet kommer kun en uge efter, at vindemøllegiganten Vestas fremlagde sine planer om centret - vel at mærke placeret i Skejby nord for Århus.

Men amtsborgmester i Nordjyllands Amt, Orla Hav (S), mener ifølge Nordjyske Stiftstidende, at Vestas vil få mere ud af at placere centeret i Aalborg. Først og fremmest i kraft forskningsmiljøet på Aalborg Universitet, som netop uddanner mange kandidater til energisektoren.

TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om sagen i fredagens udsendelser.