Niels Erik Eskildsen bisat

Den afdøde SF-rådmand Niels Erik Eskildsen blev onsdag bisat fra Vestre Kirkegårds kapel i Århus.

Rådmand i Århus, Niels Erik Eskildsen, blev onsdag bisat. Bisættelsen foregik fra kapellet ved Vestre Kirkegård i Århus.

Niels Erik Eskildsen var 1. viceborgmester og har beklædt forskellige rådmandsposter i Århus Kommune, senest den tunge post som rådmand for sundhed og omsorg.

Den 51-årige rådmand blev fundet død i sit hjem i Kolt torsdag i sidste uge.