Niels Brøchner forlader Venstre
61-årige Niels Brøchner forlader Venstre. Fremover repræsenterer han de konservative i Århus Byråd.
Det er ikke kun på den landspolitiske scene, der er gået mode i at skifte partifarve.
I Århus har 61-årige Niels Brøchner meldte sig ud af Venstre og vil fremover repræsentere de konservative i byrådet.
Efter næsten 10 år i byrådet føler Niels Brøchner, at Venstre har bevæget sig for langt væk fra de liberale værdier for at komme tættere på magten, skriver Århus Stiftstidende.
- Jeg synes, at jeg er blevet stækket lidt i min udfoldelse i Venstre. Det er en stor byrådsgruppe, hvor det er svært at komme igennem med sine ting. Jeg har stadig stort mod på politik og tror, at jeg får væsentligt bedre muligheder for det hos de konservative, siger Niels Brøchner.
Partiskiftet betyder en fordobling af den konservative repræsentation i byrådet - fra en til to. Venstre sidder nu på 10 af de 31 pladser i byrådet.