Nico Toet forsvundet i et år
På fredag er det et år siden 26-årige Nico Toet forlod sin lejlighed på Trøjborg. Siden da er han sporløst forsvundet.
12. maj 2010, kl. 13:03
Mere end 30 dage gammel
Både politi og familie har været involveret i eftersøgningen, men indtil videre altså forgæves. Blandt andet har faderen prøvet at få havnen ved Kaløvig gennemsøgt, men det er ikke lykkedes.
- Vi har kontaktet bådelauget på stedet og opsat løbesedler, men ikke kunnet få nogen til at dykke i havnen, fortæller Nico Toets far Hein Toet.
Han har i løbet af året fået et par henvendelser fra vidner, der muligvis har set ham i Århus og omegn. Derfor har faderen selv kontaktet opholdssteder nær ved de mulige observationssteder og med jævne mellemrum besøgt områderne - men stadig uden resultat.
Se mere om sagen i nyhederne kl. 19.30.