Nedslående melding: Risiko for skybrud i Østjylland

DMI melder om store mængder nedbør på vej op mod regionen. Allerede i nat kan der lokalt komme kraftige regnbyger

Man skal efterhånden spejde langt efter sommer og sol. Lørdag har været våd flere steder i Østjylland, og intet tyder på, at der er opklaring på vej. Tværtimod.

DMI varsler nemlig om risiko for kraftige byger og skybrud over det østjyske fra i morgen eftermiddag, og allerede i nat kan det enkelte steder regne ganske betragteligt.

- Lige nu er der en front over Holland og Belgien, som driver mod nordøst. Når den rammer Østjylland vil det formentlig være med kraftig regn med op til 35 mm på seks timer, og der er også risiko for lokale skybrud med 15 mm på en halv time, siger vagthavende hos DMI, Lars Henriksen, til TV2 ØSTJYLLAND.

quote At vi har trukket linjen ved det nordlige Aarhus er indtil videre blot et kvalificeret gæt.

Lars Henriksen

Det forventes, at det østjyske rammes omkring kl. 14 og en del timer frem til kl. 23. På nuværende tidspunkt gælder varslet for Djursland, Odder, Aarhus NV, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Horsens og Skanderborg her i regionen.   

- Og faktisk er der også risiko i netop Østjylland for meget kraftige byger i nat, men her ser det ikke ud til at kunne udvikle sig til skybrud, forklarer Lars Henriksen.

Ifølge DMI kan kraftig regn og skybrud medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner samt nedsat sigtbarhed i trafikken.

- Men endnu er det som altid svært at spå om, hvor meget og hvornår regnen rammer. At vi har trukket linjen ved det nordlige Aarhus er også indtil videre blot et kvalificeret gæt, siger den vagthavende.

Derfor varsles der da også med risiko for voldsomt vejr i stort hele Danmark på nær nord for Limfjorden. 

Skærmbillede 2021-02-26 kl. 13.08.45

Kommune indfører særlige corona-tiltag ved populær bro

politibil

Politiet offentliggør billeder af mistænkt efter røveri

20201026164010681_1000.jpg

Overlæge forbereder sig på flere smittede: - Formentlig mindre mandefald denne gang

Mammografi model 254-17 _1489

Færre undersøgt for brystkræft: - Tag til screening, lyder opfordringen

Samsøfærge

play Ny Samsøfærge prøvesejles: Topfart og brændstofforbrug testes

20210226-083310-L-1920x1280we

Statsminister: Vi har et meget mere åbnet Danmark i maj