Naturen gør Skanderborg populær
Flot natur og højt serviceniveau skal tiltrække nye borgere til Skanderborg, mener den lokale borgmester.
Med magnetisk kraft vil Skanderborg-området de næste mange år tiltrække massevis af danskere. De flytter dertil for at komme tæt på den smukke natur og det høje serviceniveau, mener Aleksander Aagaard (V), der er borgmester i den populære Kommune.
- Vores natur har altid været salgs- metode nummer ét. Vi stiler også efter et højt serviceniveau og har blandt andet sikkerhed for børnepasning. Vi gør også meget for kulturen og for at have balance mellem bosætning og erhvervsliv, så vi kan tiltrække arbejdspladser, siger han.
En anden helt central grund til områdets tiltrækningskraft er ifølge borgmesteren byens placering på kortet.
- Vi slår meget på, at vi ligger centralt for pendling til Århus, siger Aleksander Aagaard.
Interessen for Skanderborg og omegn betyder, at der næsten konstant er udsolgt af byggegrunde, og at huspris-
erne er skudt i vejret.
LÆS OGSÅ:Folketallet" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=14515">Folketallet boomer i Østjylland (16/6-06)