Musikhus taber i stor erstatningssag
Jysk Musik- og Teaterhus i Silkeborg taber i sag mod Årstiderne Arkitekter om erstatning på over syv millioner kroner.
10. sep 2008, kl. 12:08
Mere end 30 dage gammel
Jysk Musik- og Teaterhus mente, at Årstiderne Arkitekter havde lavet så mange fejl i forbindelse med byggeri af musikhuset, at arkitektfirmaet skulle betale et millionbeløb i erstatning.
Men musikhuset har nu kun fået tildelt 475.000 kroner i erstatning, selv om kravet lød på 7,25 millioner.
Ifølge Midtjyllands Avis har den årelange strid blandt andet handlet om dårlig akustik ved rytmiske koncerter, og man har været nødt til at fjerne 46 stole fra salen, fordi man herfra ikke kunne se, hvad der foregik på scenen.