Motorvej E45 er igen åben
På grund af et større uheld har motorvej E45 været spærret i nordgående retning
3. aug 2015, kl. 17:19
Mere end 30 dage gammel
Mandag eftermiddag var motorvej E45 spærret i norgående retning syd for Skanderborg på grund af et harmonikasammenstød.
Uheldet skete omkring klokken 17 mellem frakørsel 54 Ejer Bavnehøj og frakørsel 53 Skanderborg S.
Ifølge Sydøstjyllands Politi var fem biler involveret i uheldet.
- Der er ingen personskade, og trafikken glider nu stille og roligt gennem nødsporret og første vognbane. Men der er en del kø, sagde vagtchef Bent Hedeager Nielsen fra Sydøstjyllands Politi til tv2oj.dk kort efter uheldet.
Kort før klokken 18.30 blev alle spor i nordgående retning igen åbnet for gennemkørsel.