Motorcyklist påkørt af 70-årig

En motorcyklist blev kørt til sygehuset, efter at han blev påkørt af en 70-årig bilist. Bilisten forklarer, at han blev blændet af solen.

En 70-årig mandlig bilist overså torsdag eftermiddag en modkørende motorcyklist under et venstresving på Paderup Boulevard i det sydlige Randers.

Uheldet skete i krydset ved Minervavej. Den 70-årige har forklaret politiet, at han blev blændet af solen.

Den 26-årige motorcyklist blev efter uheldet kørt til behandling på sygehuset, oplyser politiet.