Motorcyklist kvæstet i ulykke
46-årig motorcyklist alvorligt skadet i ryggen, da bilist ikke overholdt sin vigepligt på Silkeborgvej i Brabrand.
20. sep 2006, kl. 14:44
Mere end 30 dage gammel
En 46-årige mand fik alvorlige kvæstelser i ryggen, da han på sin motorcykel kort før kl. 9 i dag kørte ind i en bil på Silkeborgvej i Brabrand.
Ulykken skete, da den kvindelige bilist, der kom kørende mod vest, drejede til venstre ad Brabrand Hovedgade.
Tilsyneladende overså hun motorcyklen, der kom kørende ad Silkeborgvej i retning mod Århus.
Bilisten blev bragt til undersøgelse på sygehuset, men slap uden skader.