Moselig er verdensstjerner
Får stor opmærksomhed fra udenlandske medier
Tollundmanden fra Silkeborg der er omkring 2400 år gammel, er havnet i udenlandske mediers søgelys, det vælter nærmest ind med henvendelser fra den store verden hos Silkeborg Museum.
- Vi får i hvert fald henvendelser hver dag, og næsten dagligt er der henvendelser fra udenlandske medier. Inden for det seneste år har der bl.a. været japanske og koreanske TV-stationer forbi museet, og der går næppe et år, uden at National Geographic laver noget om ham fortæller museets direktør, Christian Fischer til Berlingske.dk.
Ifølge Christian Fischer skyldes den store interesse, at mumier og moselig er blevet eftertragtet stof hos medierne.
Tollundmanden blev i 1950 fundet i moseområdet Bjældskovdal ved Silkeborg.
En anden dansk ældre herre, Grauballemanden fra Moesgård Museum ved Aarhus, er ogsåeftertragteti udlandet, fortæller museumsdirektør Jan Skamby Madsen.
- Der er rigtig meget run på ham, som direktøren udtrykker det til Berlingske.dk.
Så meget run, at museet i næste uge officielt åbner en ny hjemmeside om Grauballemanden med al den nyeste viden om et af de mest velbevarede moselig i verden.