Der er nyfalden sne til de østjyske veje onsdag morgen, og temperaturerne nærmer sig frostgrader.
På trods af en risikabel kombination, melder Dansk Autohjælp om en fin morgentrafik i det østjyske, som glider stille, stille fremad.
- De kører fornuftigt og aldeles forsigtigt frem. Trafikken glider meget langsomt, men der er ingen ulykker, fortæller Ellen Trolle, der er vagtcentralchef i Dansk Autohjælp.
Siden midnat har Dansk Autohjælp udelukkende assisteret med hjælp til biler, som ikke kan starte på grund af det kolde vejr. 24 gange har de hjulpet bilister i gang.
Ellen Trolle opfordrer fortsat folk i trafikken til at fortsætte den eksemplariske kørestil
- Vi opfordrer til forsigtighed og så håber vi, der ikke kommer nyt sne og lægger sig oveni, for så bliver det noget rigtigt sjap at køre i, fortæller hun.