Mistillid til Arla
Arlas bestyrelse kritiseres sønder og sammen i ny tilfredshedsundersøgelse blandt de danske og svenske andelshavere
De danske og svenske mælkebønder, der ejer mejerigiganten Arla, er utilfredse med koncernens bestyrelse. En intern tilfredshedsundersøgelse viser, at andelen af tilfredse andelshavere i Sverige på fire år er dykket fra 54 procent til 21 procent.
I Danmark er tilfredsheden generelt faldet fra 51 procent til 40 procent. Samtidig er andelen af andelshavere, der er decideret utilfredse, fordoblet i Danmark og mere end femdoblet i Sverige. 600 andelshavere i de to lande har svaret på i alt 48 spørgsmål, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Selv om undersøgelsen viser, at en stor del af andelshaverne ikke føler sig som ejere af mejegiganten, så ryster bredsiden ikke selskabets bestyrelsesformand, Knud Erik Jensen. Han vurderer, at den stigende utilfredshed især skyldes, at Arlas betaling for andelshavernes mælk i de seneste år har været faldende. /
ritzau/