- Ministeren må stå på mål

Bent Hansen (S) giver staten skylden

01:19

1 af 2

I debatten om de manglende millioner til supersygehuset i Skejby langer regionrådsformand Bent Hansen nu ud efter sundhedsministeren.

Lige nu står sygehusbyggeriet ifølge Region Midtjylland overfor en yderligere besparelse på 225 millioner kroner.

Tidligere har det været nedskæringer i for eksempel patienthospitalets kapacitet, men med de nye besparelser går det ifølge regionrådsformanden Bent Hansen ud over væsentlige enheder på sygehuset.

- Det er intensive funktion, der er truet. Det er ambulatorierum vi ikke får bygget. Det er patienthotellet, der er beskåret i første runde, som vi er nødt til at skære helt væk. Det er apoteksfunktioner, som vi ikke kan flytte med til Skejby. Nu er vi inde i kernefunktionerne, og det kan vi ikke, siger Bent Hansen til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Regionrådsformanden afviser, at byggeriet skranter, og langer nu ud efter sundhedsminister Nick Hækkerup (S) for ikke at overholde den bevilling, der er givet.

- Det er bestemt ikke løbet løbsk for os. Når staten ligeså stille udhuler vores bevilling, så kan vi ikke styre det mere. Det må sundhedsministeren stå på mål for. Den bevilling, der er givet skal overholdes. Det skal den også fra statens side, og det gør de ikke, siger Bent Hansen.

Hør Bent Hansen forklare, hvorfor supersygehuset i Skejby mangler yderligere penge til byggeriet øverst i artiklen.