Minister venter på politiet i Beder-sag

Karen Jespersen (V) vil ikke foretage sig noget i sagen, før politiet er kommet med redegørelse.

Ledere og personale på Grønnebakken i Beder og ansatte i børen- og ungeafdelingen ved Århus Kommune må vente lidt endnu med at få deres dom i Beder-sagen.

Det skriver JP Århus.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil nemlig vente på politiets redegørelse, før hun foretager sig noget i sagen.

Ministeren vil blandt andet kigge på, om arbejdsbyrden har været for stor for de ansatte i kommunen.

Det er bare ikke godt nok for SFs Pernille Frahm:

- Det er ikke nok, at ministeren nu fortæller, at man vil se på sagen. Det har man gjort siden 1995, og der er ikke sket noget, siger hun.