Minister revser unge for at købe opgaver

Undervisningsminister Merete Riisager advarer mod firma, der mod betaling laver skriftlige opgaver for gymnasieelever

Det er direkte dumt, at firmaer tjener penge på at sælge færdige opgaver til gymnasieelever.

Så klar er meldingen fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), der på sin Facebook-side giver de unge et par borgerlige ord med på vejen.

quote Der vil altid være en måde, hvorpå I kan hoppe over, hvor gærdet er lavest eller snyde skolen, men dem, I snyder allermest, er jer selv. Før eller siden rammer virkeligheden jer lige mellem øjnene.

Merete Riisager (LA), undervisningsminister, om unge, der snyder

- Det er ikke ulovligt at sælge et produkt, der er med til at gøre unge mennesker dummere og dårligere rustet til fremtiden, men det må da være ekstremt utilfredsstillende at tjene sine penge på den måde, skriver hun og fortsætter:

- Og for de unges vedkommende: Tag jer sammen! Hvis I vil klare jer godt i livet er viden og vedholdenhed helt afgørende parametre.

Merete Riisager skriver dog ikke, hvorvidt hun vil sætte ind overfor det. 

Ved den nystartede tjeneste FixMinOpgave kan et 02 købes for 150 kroner per arbejdstime. Herfra stiger priserne til 350 kroner i timen for et 12-tal.

Det er den 20-årige Frederik Drews, der oprindeligt er fra Aarhus, som står bag firmaet. 

Han kom på idéen for blot en måned siden, og selv om virksomheden kun har to uger på bagen, har han sammen med sine 67 tilknyttede opgaveskrivere leveret 31 afleveringsopgaver til elever på gymnasiale uddannelser landet over.

Men den eneste, man snyder, er sig selv, lyder det fra ministeren.

- Der vil altid være en måde, hvorpå I kan hoppe over, hvor gærdet er lavest eller snyde skolen, men dem, I snyder allermest, er jer selv. Før eller siden rammer virkeligheden jer lige mellem øjnene, skriver hun.

050321 Hjarnø Havbrug 1930 VTR Still

Retssag mod havbrug følges tæt: - De skal ha' lov at rydde op

hest2

Dyr på Molslaboratoriet undersøgt af politiet

Hans Jørgen Haysen

Kvinde sendte materiale til AGF og fældede Haysen

byretten Randers Retten i Randers domstol pædofilisag

Retten i Randers uddeler bøde på 19 millioner kroner

AGF-Sønderjyske

Østergaard: Stadion-forsøg skal afsløre kviktestens pålidelighed

image5

En person fundet død i villakvarter i Silkeborg