Minister møder vrede fiskere

Vrede fiskere på Grenaa Havn får i dag besøg af fødevareminister Hans Christian Schmidt.

Foto: Ove Halvor Christensen‎

Fiskerne på Djursland er vrede over et nyt kvotesystem.

Derfor besøger fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) i dag Grenaa Havn for at lytte til de bekymrede fiskere.

Ministeren har foreslået, at kvoterne for blandt andet torsk og rødspætter ikke længere skal fordeles ligeligt.

Det skal i stedet muligt at købe sig til en større bid af kagen, og det får fiskerne til at frygte, at store virksomheder vil opkøbe alle kvoterne.