Millionkrav til Randers Kommune
Den fyrede administrationsdirektør, Martin Basse, kræver 2,4 millioner kroner af Randers Kommune.
7. apr 2004, kl. 09:11
Mere end 30 dage gammel
Randers Kommunes fyrede administrationsdirektør, Martin Basse, har igennem sin advokat sendt et erstatningskrav til sin tidligere arbejdsgiver.
Martin Basse kræver 2,4 millioner kroner, hvilket svarer til tre års løn. Hvis kommunen ikke betaler beløbet inden to uger vil Martin Basse få sagen afgjort ved en domstol.
Da Martin Basse blev fyret tidligere i år, begrundede Randers kommune afskedigelsen samarbejdsvanskeligheder. Martin Basse mener derimod, at hans stilling blev sparet væk - og det vil i givet fald give ham ret til tre års løn efter afskedigelsen.