Militærbiler kørte galt på E45

En soldat blev i aftes kørt på skadestuen efter et uheld på motorvejen ved Skanderborg.

Tre militærbiler og en civil bil stoppede i aftes trafikken efter et harmonika-sammenstød på motorvej E45 ved Skanderborg.

Uheldet skete i det nordgående spor og skabte ifølge politiet to kilometer lange køer.

Efter to timer var der ryddet op efter uheldet, og trafikanterne kunne dermed atter passere stedet.

En enkelt soldat blev efterfølgende kørt

til behandling på skadestuen efter uheldet,

oplyser politiet.