Midtvejsvalg i din kommune - fra 9/11
Fra den 9. november og tre uger frem gennemfører TV 2 | ØSTJYLLAND for første gang nogensinde et midtvejsvalg i alle de østjyske kommuner
I november har du mulighed for at få taget temperaturen på det politiske klima i din kommune:
Hvem ville vælgerne stemme på, hvis der var valg i dag? Og hvilke forandringer vil byrådspolitikerne kæmpe for i de kommende to år frem til næste valg?
I løbet af måneden gennemfører vi Megafon-meningsmålinger i samtlige østjyske kommuner samt i Region Midtjylland.
Meningsmålingerne giver et meget præcist fingerpeg i forhold til, hvilke politiske partier og hvilke politikere, der har udsigt til at få mere magt, hvis der var valg nu. Omvendt er der andre, der står til at få sparket ud af byrådet.
Derudover sender TV 2 | ØSTJYLLAND en række direkte transmitterede tv-debatter i alle kommuner. Her kommer ikke kun politikerne, men også publikum til orde. Pladserne i salen er tildelt de politiske partier. Det er derfor desværre ikke muligt for andre at sikre sig en plads.
Alle tv-debatter bliver sendt i vores nyhedsudsendelser kl. 19.30 og fortsætter efter kl. 20 på vores egen kanal.
Følg med i Nyhederne på TV 2 | ØSTJYLLAND og på tv2oj.dk fra mandag den 9. november og tre uger frem.
Nedenfor kan du se, hvornår vi sender direkte din kommune samt fra regionsrådet:
Direkte tv-transmissioner
Tir. 10/11 – Syddjurs, Fregatten Jylland
Ons. 11/11 – Odder, Odder Gymnasium
Tor. 12/11 – Favrskov, Kulturhuset Sløjfen
Man. 16/11 – Horsens, Fængslet
Tir. 17/11 – Silkeborg, Jysk Musikteater
Ons. 18/11 – Randers, Værket
Tor. 19/11– Samsø, Kultursalen i Tranebjerg
Man. 23/11 – Skanderborg, Skanderborg Fælled
Tir. 24/11 – Aarhus, Stakladen
Ons. 25/11 – Region Midtjylland, Regionshospitalet Silkeborg