Mere amtslig magt over kunsten
Staten overdrager en række opgaver på kulturområdet til Århus Amt.
22. mar 2004, kl. 15:42
Mere end 30 dage gammel
Århus Amt får fremover bedre mulighed for at lave forsøg med formidling af teater og kultur for børn. Det er et par af de konkrete muligheder i en ny aftale, som amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (billedet) og kulturminister Brian Mikkelsen i dag signerede ved et arrangement på Silkeborg Kunstmuseum.
Aftalen går ud på, at staten overdrager en række opgaver på kulturområdet til amtet. Samtidig bliver der lavet kulturaftaler med de 26 kommuner indenfor amtsgrænsen og særaftaler med de større byer.
Formålet med det hele er blandt andet at forbedre dialogen og samarbejdet om kulturen mellem de forskellige myndigheder.
Se mere i TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.