Melodi Grandprix til Århus
Det danske Melodi Grandprix skal næste år sendes fra Arenaen i Århus.
Østjyske stjerner kan regne med ekstra opbakning, hvis de er så heldige at blive udtaget til næste års danske Melodi Grandprix. Det bliver nemlig en stuvende fuld Arena i Århus, der skal huse det glittede arrangement.
- Vi glæder os meget til at afholde denne begivenhed. Det bliver et stort show, og vi vil sætte allle sejl til, lover eventchef Gitte Wallmann fra Atletikon, der administrerer Arenaen.
Århus er valgt som værtsby i konkurrence med Odense, Aalborg og Herning.
Talenter har denne gang haft ekstra lang tid til at sætte ord på deres melodier, da Danmark sidste år ikke kvalificerede sig til det europæiske Melodi Grandprix. Deadline for musikalske bidrag er 3. november i år.